Tal fra Sundhed.dk viser store regionale forskelle på ventetiden for at komme til en hudlæge, og i Jylland ses gennemsnitlige ventetider på over 4 måneder. Derudover ses store regionale forskelle på ventetiden for at blive set af en hudlæge. Ventetiden på at komme til en hudlæge i Jylland og Fyn er i gennemsnit ca. 19 uger, hvorimod patienter i Region Hovedstaden kan komme til efter blot 6 uger.

Tidligere undersøgelser har vist at personer med hudlidelser ofte rammes af følgesygdomme, og der ses at hver femte med svær psoriasis bliver ramt af depression. Utrygheden og frustrationerne ved at skulle vente længe for at få hjælp til sin hudlidelse, er psykisk belastende og det er dermed en belastning at skulle vente flere måneder på at få en tid hos hudlægen.

Flere studier peger på at online hudlæge konsultation kan være lige så effektive som et fysisk besøg. Senest har et amerikansk studie vist at psoriasis patienter oplevede samme effekt og i visse tilfælde endda bedre effekt ved online konsultationer sammenlignet med fysiske. Studie som var betalt af Patient-Centered Outcomes Research Institute er blevet præsenteret på annual meeting of the American Academy of Dermatology.

Digital løsning til hudlidelser

Generelt ses hudsygdomme som en oplagt mulighed for at benytte digitale løsninger. Der er nu kommet en ny mulighed hvor det er muligt at få svar fra en hudlæge indenfor 48 timer.

– Henvendelse omkring hudlidelser til vores almen praktiserende læger har været støt stigende og ligger i top 5 af typer af henvendelser vi får igennem Hejdoktor platformen. Dette sammenholdt med den skævvridning vi kunne se i Danmark på ventetiderne har gjort at vi nu ønsker at åbne op for muligheden om at kontakte en hudlæge, siger Mikkel Geertsen som er direktør i Hejdoktor.

Selvom Hejdoktor kan håndtere og hjælpe mange forskellige spørgsmål omkring hudlidelser, er der dog også områder som ikke egner sig til en online konsultation. ”Vi gør meget ud af at fortælle hvad vi kan og ikke kan hjælpe med via en online konsultation. Vi vil f.eks. ikke tage stilling til modermærker online. Dette skal tilses fysisk hos en hudlæge for at sikre den rigtige vurdering af modermærket”, forklarer Mikkel Geertsen.

Hver femte dansker har haft mavesmerter inden for de seneste fire uger, men kun hver fjerde af dem har søgt læge. En ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet er den første i en række baseret på Den Danske Symptomkohorte, der skal gøre os klogere på, hvilke former for ubehag og symptomer, der er mest udbredte hos danskerne, og hvordan de reagerer på dem.

Symptomer fra mave-tarmkanalen er særdeles hyppige i den danske befolkning. I en undersøgelse af 50.000 voksne danskeres symptomoplevelser har hver femte dansker haft mavesmerter inden for de seneste fire uger, men kun godt hver fjerde af dem angiver at have søgt læge med mavesmerter.

Ud over generelle mavesmerter er specifikke og uspecifikke alarmsymptomer på kræft meget udbredte, men kun hver tredje af de personer, der har oplevet blod i afføringen inden for en fire ugers periode, fortæller, at de har talt med deres læge om symptomerne. Tallene viser, at kvinder ikke søgte læge oftere end mænd med samme symptomer.

Resultaterne viser også at symptomer som fordøjelsesbesvær, halsbrand og irriteret tyktarm er hyppige i den danske befolkning, og at der er et stort overlap i forekomsten af disse tilstande. En ud af tre oplever mindst to af symptomkomplekserne.

Videncenter for Allergi fortæller at mindst 10 procent af danskerne en form for kontaktallergi.

Verden er efterhånden så fuld af kontroller, forbud og mærker til allergivenlige produkter, at du måske har indtryk af, at du som forbruger er godt beskyttet, når du for eksempel bruger cremer, makeup og parfume.

Du er ikke som forbruger så godt beskyttet mod allergifremkaldende stoffer som du tror. Hver dag foregår en sej kamp i laboratorier rundt om i Europa mod et væld af allergifremkaldende stoffer, som industrien tilsætter stort set alle produkter. Du har utvivlsomt hørt om kemikalier i deodoranter, hårfarve, maling og rengøringsmidler, men vidste du, at forskerne også har fundet frem til, at folk har fået eksem og andre allergiske reaktioner af for eksempel:

Det største problem i øjeblikket er stoffet MI – methylisothiazolinone. Det har været kendt siden 1980’erne som tilsætningsstof i industrien, men siden 2005 har det også været brugt i kosmetik og senere andre produkter. På den måde er det nu spredt ud til rigtig mange mennesker, fortæller Klaus Ejner Andersen, professor ved Syddansk Universitet og Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

MI er de senere år og især siden 2010 blevet mere og mere udbredt, fordi det bliver brugt som erstatning for konserveringsmidlerne parabener, der i årevis er blevet kritiseret skarpt, fordi de er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter i mennesker.
Kontakt vores læger hvis du har spørgsmål til allergi https://laegecheck.dk/

Der syntes at være en fnat epidemi i Danmark.

TV2 skriver at læge oplever en stigende henvendelse fra patienter med fnat.

http://ww.xn--tv2st-xua.dk/artikler/flere-med-fnat

På Hejdoktor.dk kan du læse mere om selve fnat og omkring hvad du kan gøre såfremt du mistænker at du er ramt af denne epidemi.

1. oktober markerede hele Europa markerer folkesygdommen depression og det er vigtigt da cirka 150.000 danskere netop nu er ramt af en depression.

1.oktober var også dagen, hvor en ung dansk kvinde skal begrave sin mand.

Hun skriver følgende til Depressionsforeningen. »Jeg må tage dette som et tegn fra min mand. Onsdag den 1. oktober skal jeg igennem den værste dag i mit liv, og sige farvel en sidste gang til min kæreste, elskede mand. Jeg har mistet ham til denne ufattelig uretfærdige sygdom, som betød, at han i mandags tog sit eget liv og efterlod mig og hans piger på 3 og 4 år. Vi må alle gøre alt, hvad vi kan, for at nedbryde det tabu, der er om denne sygdom«.

Den efterladte kvinde pointerer vigtigheden i, at vi rækker ud efter de mennesker, som har brug for en håndsrækning til at søge den nødvendige hjælp og behandling.

»Hvis mit brev kan gøre, at bare én person finder mod og ro til at række ud efter hjælp, så blot én anden familie ikke skal miste deres kæreste, så vil jeg kunne se blot lidt lys i den mørke mørke tid, jeg går igennem«, skriver hun.

Ønsker du at få en uvildig læge til at tage stilling til dine symptomer, behandlingsmuligheder, forløb, forebyggelse eller eventuelt hvad du selv kan gøre kan du skrive til vores læge, som sidder klar til at svare på dine spørgsmål om depression og få svar typisk inden for 3-6 timer.

Dansk Psykologforening og DepressionsForeningen har udgivet følgende fakta om depression:

– Cirka 150.000 danskere er netop nu ramt af en depression.
– Depressionsramte søger somme tider at undgå en formel diagnose af frygt for at blive stemplet som psykisk syge. Derfor bliver de fleste depressionsrelaterede problemer ofte omtalt som stress.
– Siden juli 2012 har alle borgere haft ret til tilskud til psykologbehandling for let til moderat depression, hvis de har en henvisning fra deres læge. Før da skulle borgere over 37 år selv betale hele udgiften.
– Et behandlingsforløb for let til moderat depression hos en psykolog kan i gennemsnit gennemføres med otte konsultationer. Med en timepris på for eksempel 800 kroner koster behandlingen samlet set 6.400 kroner. Den offentlige udgift udgør 60 procent af beløbet svarende til 3.900 kroner, mens klientens egenbetaling udgør de 40 procent svarende til 2.500 kroner.
– I 2010 beregnede Danske Regioner, at samfundet kan spare 700 millioner kroner, hvis alle med en lettere depression får adgang til psykologhjælp med tilskud.
– Danske Regioner har ligeledes beregnet, at samfundet for hver krone, der investeres i psykologbehandling for depression får fem kroner igen. Det skyldes færre sygemeldinger, lavere udgifter til sygedagpenge samt færre indlæggelser.
– Depression er den største årsag til invaliderende livsvilkår på verdensplan.
– Depression påvirker globalt 350 millioner mennesker.
– 11% af EU’s befolkning bliver ramt a depression på et tidspunkt i løbet af deres liv.